Datatilsyn dropper anke i Coolshop-sag

Der bliver ikke nogen anden runde i sagen om spilforhandleren Coolshop, der lagde en videooptagelse af en indbrudstyv ud på sin hjemmeside.

Byrettens frifindelse i forrige uge af spilforhandleren Coolshop bliver ikke anket. Anklagen lød på brud på Persondataloven, fordi Coolshop i frustration over en serie indbrud på et lager havde lagt en http://www.coolshop.dk/catalog/indbrud.php"> videooptagelse af indbrudstyven ud på sin hjemmeside.

Ifølge politifuldmægtig ved Aalborg Politi, Maria Ohrt-Nissen har Datatilsynet opgivet at anke sagen til Vestre Landsret.

»Datatilsynet har meddelt mig, at de ikke ønsket at anke afgørelsen til landsretten,« siger Maria Ohrt-Nissen til ComONs søsteravis CRN.

Datatilsynets beslutning om lade frifindelsen stå ved magt glæder Coolshop-direktør, Jacob Risgaard, som ellers havde fået melding om, at Datatilsynet ville forfølge sagen, fordi man mener, at den er principiel, da der kan være tale om en overtrædelse af lovens bestemmelser om såkaldt personhenførbare oplysninger.

I byretten forsvarede Jacob Risgaard sig med, at der i butikkens lokaler var ophængt skilte, som informerede om, at området var videoovervåget, og at man ved at bryde ind accepterede at deltage i Coolshop TV. Det argument forholdt byretsdommeren sig ikke til, men frikendte alene Coolshop, fordi indbrudstyven ikke kunne identificeres på videobillederne.

Tidligere på ugen var den usædvanlige sag i øvrigt ved at udvikle sig i retning af det absurde, da Aalborg Politi bad Jacob Risgaards advokat om at hjælpe anklagemyndigheden med at fremskaffe bevismateriale i sagen.

For selv om politiet for længst har fået udleveret den kontroversielle videooptagelse, bad anklagemyndigheden igen om at få den. Advokaten kunne så fortælle politiet, videoen havde ligget på Coolshops hjemmeside siden frifindelsen.

Det undrer Jacob Risgaard.

»Det svarer nærmest til at bede en voldtægtsmand om at komme og voldtage pigen igen, fordi man ikke kan finde de tekniske beviser,« siger Jacob Risgaard, som dog understreger, at politiet har været imødekommende og venlige, hver af de i alt fem gange Coolshop har været udsat for indbrud.

»Men det er en lidt mærkeligt prioritering af ressourcerne. Jeg ville jo foretrække, hvis politiet havde koncentreret sig om jagte indbrudstyvene,« siger Jacob Risgaard.

Event: Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger | København V

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

27. maj 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Connexa A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Ivan Nielsen som IT Konsulent. Han skal især beskæftige sig med IT Infrastruktur og services. Han kommer fra en stilling som IT Konsulent hos IT Forum Gruppen A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med IT Infrastruktur og konsulentopgaver. Nyt job

Ivan Nielsen

Connexa A/S

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

Jimmi Overgaard

Netip A/S

Alcadon ApS har pr. 1. januar 2026 ansat Thomas Møller Pedersen som Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk support og salg inden for FTTx/Telecom i Jylland og på Fyn. Nyt job
Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

Morten Plannthin Lund

Industriens Pension